Er du mærkelig eller helt speciel og særlig?
3. februar 2020ADHD Kursus
Det nye år er kommet rigtig godt i gang med endnu et 8 ugers kursusforløb for ADHD patienter hos psykiater Karen Waagø i Faaborg. I sidste uge mødte jeg det nye hold med 7 deltagere, som alle glædede sig til at få nye redskaber til at håndtere ADHD symptomer, så hverdagen bliver lidt nemmere at takle.
På det første dag, gjorde vi lidt ud af at lære hinandens navne at kende. Alle fortalte lidt om årsagen til, at de havde tilmeldt kurset og lidt om deres forventninger til forløbet. Det er vigtigt at skabe tryghed og tillid, så alle føler at de kan tale frit og bidrage med deres erfaringer.
Jeg lagde ud med at fortælle lidt om diagnosen ADHD og de udfordringer man kan have. Deltagerne udfyldte en stresstest, og det gør de også, når forløbet er afsluttet. Jeg håber på, at deltagernes stresssymptomer falder lidt undervejs i forløbet.
Så fortalte jeg lidt om hvordan hjernen håndtere og bearbejder indtryk og hvordan erindringer kan sætte sig som chok og traumer – især hvis man er særlig sensitiv eller meget følsom. Symptomer som typisk kan udløses af stress og traumer ligger tæt op ad symptomerne på ADHD og der er ofte en sammehæng. Næste gang skal deltagerne udfylde en test, som kan afslører om de er særlig sensitive og inden for hvilke områder.
Som et ekstra bonus, har deltagerne mulighed for at booke 2 individuelle samtaler med mig. Samtalerne er helt frivillige og kan bruges, hvis der dukker noget op undervejs i forløbet, som de har brug for at få bearbejdet.
ADHD er ikke en identitet
Det at have en diagnose som ADHD eller ADD er ikke en identitet – man er ikke en ADHD og den kan heller ikke bruges som en undskyldning. En diagnose er blot en beskrivelse af en række symptomer.
Mennesker er mere end deres adfærd og deres symptomer, så undervejs i forløbet, vil vi derfor også arbejde på at genfinde deltagernes styrker og ressourcer. De får bl.a. tilsendt et link til en “styrketest”, som kan vise hvilke styrker, de hver især trives bedst med at bruge.
De fleste ser som regel sig selv som “det sorte får i flokken” når vi starter kursusforløbet; Men jeg ved, at de lige som alle andre er helt unike og fantastiske, og det håber jeg på, at de også selv ender med at få øje på.
Fokus på styrker
Det deltagerne lige nu ser som deres største svaghed, har i sig indbygget en styrke, som endnu ikke er blevet bevidstgjort. Lige som alle styrke også har en indbygget potentiel svaghed. Den svaghed, er det vigtigt at være bevidst om, så den ikke spænder ben for en. Det vil sige, at det er vigtigt at kende sig selv godt, så man kan passe ordentligt på sig selv.
Det handler om at få det bedste ud af det man har fået med sig i livet og det er en spændende og nogen gange udfordrende rejse.
I morgen afholdes 2. kursus dag, og her skal vi tale om “sjælens redskaber” og om det at være særlig sensitiv. Det bliver en interessant dag, og jeg glæder mig til at se hvordan deltagerne måske kan bruge denne nye viden, til at skabe øget trivsel i hverdagen.
Jeg håber også, at vi får tid til at tale lidt om mindfulness i morgen, for det bliver endnu et vigtigt redskab, som jeg vil fortælle mere om senere. Se hvad vi arbejder videre med på 3. og 4. kursusdag